Politik om beskyttelse af persondata


Hos WODEN A/S (”SHOE THE BEAR eller ”vi”) prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. Nærværende persondatapolitik fastlægger klare retningslinjer for SHOE THE BEAR’s måde at behandle dine personoplysninger på. I det følgende redegøres for, hvordan vi anvender de personlige oplysninger, som du efterlader og/eller afgiver, når du besøger vores hjemmeside, samt når du anvender de forskellige tjenester på vores hjemmeside. 

DATAANSVARLIG OG KONTAKTOPLYSNINGER
Denne hjemmeside er drevet og ejet af:

WODEN A/S
BALTICAGADE 12A
8000 AARHUS
CVR-nr.: 35240349

+45 38400444
online@shoethebear.com 

INDSAMLING AF PERSONOPLYSNINGER
Du vil altid blive informeret i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger om dig. De personoplysninger, som vi indsamler, kan for eksempel omfatte dit navn, din e-mailadresse, din privatadresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsoplysninger, oplysninger om et online køb og om din navigation på hjemmesiden.

Det vil altid fremgå i forbindelse med afgivelsen af oplysninger, hvorvidt afgivelsen er frivillig eller er nødvendig for gennemførelsen af den ønskede handling, eksempelvis gennemførelse af en handel i vores webshop.

Indsamling af dine personoplysninger sker i ét eller flere af nedenstående tilfælde:

Når du køber varer online på www.shoethebear.dk

  • Når du tilmelder SHOE THE BEAR’s nyhedsbrev
  • Når du opretter en kundekonto på shoethebear.dk
  • Når du tilmelder dig SHOE THE BEAR’s kundeklub/loyalitetsklub 
  • Når du deltager i en af SHOE THE BEAR’s konkurrencer

Selvom du bruger din e-mailadresse i mere end ét af ovenstående tilfælde, bliver dine oplysninger kun samlet og registreret ét sted. Dermed kan dine oplysninger fx genbruges, når du handler hos os, og du undgår samtidig at modtage samme markedsføringsmateriale SHOE THE BEAR flere gange.

ANVENDELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores hjemmeside, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via hjemmesiden.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.

FORMÅL
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Personoplysninger indsamles og anvendes til følgende formål:

  • Gennemførelse af ordre i vores webshop
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Administration af kundeklub / loyalitetsklub
  • Administration af brugerkonto / profil
  • Deltagelse i konkurrencer eller andre events
  • Fremsendelse af andet markedsføringsmateriale, herunder invitationer til events og tildeling af værdikoder
  • Indsamling og evaluering af forbrugeranmeldelser
  • Oversigt over købshistorik
  • Statistik
  • Øvrige markedsføringstiltag

Vi gør opmærksom på, at brug af dine personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, såfremt du forinden har afgivet dit udtrykkelige samtykke, medmindre loven giver mulighed for, at vi kan kontakte dig uden, at du afgiver dit samtykke først.

SHOE THE BEAR fører statistik over, hvilke områder af websitet vores brugere besøger samt hvilke produkter, der er brugernes foretrukne. Disse data indeholder ikke personoplysninger. Ved hjælp af de indsamlede data opnås kendskab til brugernes anvendelse af websitet. Denne information bruges til at forbedre hjemmesiden. Vi bruger derimod data om alle vores brugeres navigation for at forstå, hvordan vores brugere som en samlet gruppe anvender www.shoethebear.dk, og forsøger på denne baggrund at gøre websiden bedre. Vi kan ikke se, hvor du kommer fra eller surfer hen på Internettet, når du forlader vores site. Derudover indsamler vi information om, hvilke produkter vores brugere, som en samlet gruppe, fortrækker. Denne information bruges også til at forbedre websitet. Vi sælger ikke eller på anden måde videregiver information om vores brugers brug og navigation på vores webside. Og vi sælger eller videregiver ikke dine købsinformationer til tredjepart.

VIDEREGIVELSE TIL ANDRE DATAANSVARLIGE
Dine personoplysninger videregives ikke til en tredjepart uden din tilladelse. Oplysninger til brug for vareleverance videregives dog til det af SHOE THE BEAR’s anvendte fragtfirma. 

Det kan endvidere under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive oplysninger til offentlige myndigheder eller politiet. Eksempelvis kan oplysninger videregives til politiet i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.

I tilfælde af omstrukturering eller helt eller delvist salg af virksomheden vil en eventuel videregivelse i en sådan forbindelse ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for behandling af personoplysninger.

OVERLADELSE TIL DATABEHANDLERE
Dine personoplysninger overlades til SHOE THE BEAR’s samarbejdspartnere, som leverer ydelser på vegne SHOE THE BEAR, f.eks. i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Disse samarbejdspartnere behandler alene personoplysningerne på vegne af SHOE THE BEAR og i overensstemmelse med SHOE THE BEAR’s instruks.

SLETNING AF PERSONOPLYSNINGER
Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor af pkt. 4. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

COOKIES
Vi anvender cookies på vores hjemmeside. Du kan læse mere om brugen af cookies i vores Cookiepolitik, som du kan finde her.

SIKKERHED
Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger til sikring af, at vores interne procedurer lever op til vores høje sikkerhedspolitiske standarder. Vi
bestræber os således bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger.

DINE RETTIGHEDER
Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger, [herunder mod profilering/automatiske afgørelser]. Du har herudover også ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret dine personlige oplysninger efter reglerne herom. Du har desuden ret til at få udleveret oplysninger om dig selv, som du har givet til os, og til at få transmitteret disse oplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

TILBAGEKALDELSE AF SAMTYKKE 
Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os på online@shoethebear.com og på +45 38 40 04 44.

LINKS TIL ANDRE WEBSITES MV. 
Vores hjemmeside kan indeholde links til andre websites eller til integrerede websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger samt andre relevante politikker.

ABONNEMENT PÅ NYHEDSMAIL
Hvis du har godkendt dit abonnement på SHOE THE BEAR-nyhedsmailen, giver vi dig oplysninger om vores produkter og tjenester via e-mail. Abonnement på SHOE THE BEAR-nyhedsmailen kan indebære brug af personlige oplysninger til at gøre tilpasset annoncering relateret til vores produkter og tjenester tilgængelig for dig via e-mail. Med det formål at forbedre den tjeneste, som vi leverer, informerer vi dig hermed om, at personlige oplysninger relateret til dine køb i vores online butik, smag og præferencer kan bruges til analyse, generering af brugerprofiler, markedsføringsundersøgelser, kvalitetsundersøgelser og forbedring af vores kundeinteraktion. Du kan til enhver tid afmelde abonnementet ved at følge de oplysninger, som vi angiver hver gang vi udsender en nyhedsmail.

DATABESKYTTELSESRETTIGHEDER
De dataansvarlige forpligter sig til at respektere fortroligheden af dine personlige oplysninger og til at garantere, at du kan udøve dine rettigheder. Du kan udøve dine rettigheder til adgang, berigtigelse, annullering og indsigelse ved at sende en e-mail til: online@shoethebear.com, der angiver årsagen til din anmodning. Hvis du beslutter dig for at udøve disse rettigheder, og hvis en del af de personlige oplysninger, som du gav, var din e-mailadresse, beder vi dig om at angive denne omstændighed i din skriftlige anmodning og angive den e-mailadresse, hvorfra du ønsker at udøve dine rettigheder til adgang, berigtigelse, annullering og indsigelse.

ÆNDRINGER AF OPLYSNINGER MV. 
Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personlige oplysninger, som vi har registreret om dig, ønsker at få adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, kan du rette henvendelse til os på online@shoethebear.comeller til +45 38 40 04 44. Du kan også skrive til os på følgende adresse:

SHOE THE BEAR
BALTICGADE 12A
8000 AARHUS
DANMARK

KLAGEADGANG 
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlige oplysninger, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller brev som angivet i pkt. 14 ovenfor. Du kan også kontakte Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.